Lovforslag om forsikringspligt for patienterstatninger bliver fornuftigt – og billigere end før

Det bliver sådan, at du som privat praktiserende tandlæge skal tegne en forsikring for evt. patientskader. En forsikring er mere retfærdig for dig, for den kan tage sit udgangspunkt i risikoen og dit arbejde. 

Den kan også variere i pris ud fra forskellige forudsætninger – og bliver ikke som før i Tandskadeerstatningen alene fastsat efter omsætning. Sidst, men ikke mindst, kan det direkte pålignes patienterne, uden at tandlægen hæver prisen.

Der lægges op til en skadesudbetaling fra 1.000 kr. til uendelig, men alle skadesudbetalinger over en mio. kr. dækkes af regionerne. Det lyder ikke af så meget, men en maksimalgrænse er vigtig for de implicerede forsikringsselskaber.

En anden nyhed er også meget interessant i forhold til alt det, der er blevet skrevet om på Facebook. Patienterstatningen skal kun have 10.000 kr. pr. sag. Hidtil har det i Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning kostet mere end 13.000 kr. pr. sag.

Udfordringen bliver at få stoppet de mange unødvendige anmeldelser af sager, som reelt ikke er skader. Der er desværre enkelte kollegaer, der opfordrer patienter til at anmelde alt det, de ser. Det er hverken særligt kollegialt eller fornuftigt, og det vil kræve en stor indsats at komme til livs.

PTO vil inden længe invitere til et gratis webinar for at give medlemmerne en bedre forståelse af erstatninger og skader – og det er ikke så kompliceret.

Oplev hele siden

Bliv medlem af PTO

Der er endnu mere hjælp at hente som medlem af PTO.
Læs alle tekster når du er logget ind på siden.