Den første “praksissammenfatning” på tandlægeområdet er kommet fra STPK, men hvad er det nu for noget?

Styrelsen skriver selv, at det skal opfattes som et opslagsværk til de mange tandlæger, der har efterspurgt mere klarhed om journalføring. Derfor udgiver Styrelsen for Patientklager nu en praksissammenfatning om journalføring på tandområdet. De siger desuden, at man ved fra klagesager og dialog med tandlæger, at mange er usikre på, hvad der skal dokumenteres i journalen. Vi vil gerne bidrage til læring af klagesagerne. Derfor har vi lavet en praksissammenfatning, der gennem en række cases viser styrelsens norm på konkrete områder. 

I PTO er vi glade for, at der endelig kommer praksissammenfatninger på vores område. Vi har efterspurgt det længe, og det er oplagt, at man starter med journalføring, for der har man en reference i lovgivningen. Svært bliver det med de rent tandlægefaglige emner, for vi har ingen klare faglige standarder eller guidelines som kendes fra de lægelige specialer. Ser vi på omfanget af klagesager, er det nødvendigt at få udarbejdet en praksissammenfatning på det endodontiske område for at sætte en “barre” for, hvad der er inden for faglig norm. I PTO er vi i stadig dialog – og den er god – med STPK for at komme i gang med dette arbejde. 

Konkret kan du læse sammenfatningen her – og giver det anledning til spørgsmål, kontakter du blot PTO.

Praksissammenfatning om journal

KlinkDag 2024

Køb din billet nu!

KlinikDag er for hele klinikken. En dag med spændende faglige oplæg,  netværk og FEST.

 

Milling og Molbech KlinikDag 2024 PTO