Vi har de sidste 50 år kun oplevet forringelser af den økonomiske ramme, stramninger og mere bureaukrati i vores branche. Derfor er det helt forventeligt, at vi lige tænker os om og vurderer situationen. Hvorfor denne umiddelbare ”lettelse” for privat tandlægepraksis uden en styrelse og officielt klagesystem for patienterne? Det lyder ganske enkelt for godt til at være sandt, og det er det også.
En hverdag uden et officielt klagesystem kan kun tolkes som en prøveballon fra embedsværket, som enten bliver politisk uacceptabel eller ubemærket går igennem, og i begge situationer er økonomien sikret. Opmærksomheden i medierne har mest været på nedlæggelsen af UTH, og på trods af det voldsomme i nedlæggelsen af en klageadgang, er debatten udeblevet. Tandlæger og ikke mindst privat praksis fylder ikke i beslutningstagernes bevidsthed, lige meget hvad der gøres eller siges, må vi bare konstatere det faktum. Vi er igen blevet forvist fra det gode selskab i sundhedssektoren. Tænder og tandlæger bliver skubbet længere og længere ud af sektoren og kan nu findes blandt tatovører og alternative behandlere i embedsværkets bevidsthed.
Er det en fordel?
En hverdag uden et officielt klagesystem er nok de fleste medlemmers våde drøm, og skal vi være ærlige, vil de fleste klinikejere fint kunne fungere med patientklager uden et officielt system. De fleste lukker en klage ved omlavning eller økonomisk kompensation. Det sidste er i bund og grund det, patienten ønsker med en klage. Mange tandlæger oplever, at muligheden for en faglig klage er urimelig, og uden et klagesystem vil man fx ikke kunne klage over journalføring og information. På mange måder en fordel og noget, de fleste kan håndtere.
Amerikanske tilstande?
På den anden side åbnes der op for det, mange kalder ”amerikanske tilstande” på sundhedsområdet og nu i forhold til privat tandpleje. Klager over tandlæger bliver nu løftet over i et allerede belastet domstolssystem og vil være i kategorien ”småsager”. Reelt sager uden den store bevågenhed og uden de store beløb. Faren er, at vi vil få advokater, der finder dette mindre område økonomisk spændende, og du som behandler skal til at indhente ”disclaimer” for at undgå sager, selvom du har journalført korrekt. Spørger man rundt, er der ingen, som helt konkret ved, hvad der kommer til at ske i sådant et marked, for det er helt nyt.
Vi må også forvente, at flere patienter vil bruge både patienterstatningen og STPS som ventil for deres klager. I patienterstatningen vil sagsmængden vokse med øgede omkostninger for tandlægerne, og i STPS vil de drukne i bekymringshenvendelser for bagateller.
Hvad byder fremtiden?
Som faglig interesseorganisation gør det ondt helt ind i hjertet, at vi sættes uden for det gode selskab, og tænder, tandlæger og tandklinikker ikke fylder mere. Det sker i en tid, hvor verden omkring os går i stik modsat retning og anerkender betydningen af sygdomme i mundhulen i forhold til almene sygdomme.
Det gør de, fordi det giver god økonomi på den lange bane, og Danmark gør det modsatte med samme mål. Hvorfor det er sådan, kan vi kun gætte på, men det ligner et mønster, et mønster som man har praktiseret på andre områder før, og hvor eneste vidne til den totale fiasko er fremtiden.
Hvis du vil vide mere om, hvad en fremtid med ”småsager” og retssager bliver, i stedet for klager, skal du komme til KlinikDag 2024, hvor vi har inviteret en advokat til at beskrive dette univers i detaljer.
Et er sikkert, lige meget hvor det ender, kan vi i PTO hjælpe dig med eller uden et klagesystem.