– the good, the bad and the ugly.
I en og samme høring lagde man som sagt op til ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven i form af indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje.
Lad os tage den sidste og ”the good” først:
Tredje del af lovforslaget drejer sig om forældremyndighedens indehavers samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje.
Forenklingsforslaget indebærer, at det skal være muligt for den kommunale tandpleje, der behandler børn og unge, at gennemføre mindre indgribende behandlinger, som f.eks fissurforsegling, på baggrund af et generelt, udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighedens indehaver, ligesom det i dag er muligt ved fluorbehandlinger og røntgenundersøgelser.
Forslaget indebærer en ændring af rækkevidden af forældremyndighedens indehavers generelle, udtrykkelige samtykke, så den udvides til at omfatte flere ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje.
PTO mener, at det skal vi have meget mere af, og samtykkereglerne i tandplejen er alt for rigide og unødvendigt komplicerede. Vi ønsker, at det også finder anvendelse i privat praksis.
“The bad”
Helt ude af kontekst for hvad der ellers sker af stramninger af tandlægers virke og på ingen måde i tråd med fokusset på patientsikkerheden – ønskes der en ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager. På dansk betyder det, at myndighederne ikke skal underrettes, hvis en tandlæge har en ”kritisk skadefrekvens”.
Oplysninger om en kritisk skadefrekvens er altid et udtryk for en mulig fare og potentielt brud på patientsikkerheden. På den baggrund må disse oplysninger være afgørende for optimal overvågning af tandlægesektoren, privat som offentlig. Det er i alles interesse, at vi internt sikrer patientsikkerheden, og disse indberetninger tillægger vi mere værdi end ligegyldige sundhedsfaglige tilsyn, som er meget mere ressourcekrævende. PTO har derfor på det kraftigste opponeret mod, at der lægges op til den lovændring.
Sidst, men på ingen måde mindst
Har vi ”the ugly” og indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger. Ordningen er erstatningen for den udskældte og ugennemsigtige Tandskadeerstatning, som Tandlægeforeningen opsagde pr. 1. juli 2024.
Ikke uventet og helt som PTO har forudsagt, lægger ministeriet op til en ordning, som er forsikringsbaseret i stil med den, der kendes fra andre private sundhedstilbud og allerede er i lovgivningen i dag.
PTO mener, at den foreslåede finansieringsmodel er særdeles problematisk. Dette skyldes særligt i forhold til fordelingen af ressourcer, hvor der nu lægges op til, at klinikejerne fremover skal afholde både de administrative omkostninger samt udgifter til erstatningsudbetaling for alle skader, også skader over 10.000 kr. Udgifter, som førhen blev afholdt af Danske Regioner.
Forslaget vil desuden medføre en større administrativ belastning af privatpraktiserende tandlæger, uden at de på nogen måde har indflydelse på omkostningerne og størrelsen af disse. Derudover fremgår det ikke klart af forslaget, hvorvidt privatpraktiserende tandlæger også skal finansiere skadesudbetalinger forvoldt af offentlige tandlæger. Skader forvoldt af tandlæger i kommuner, regioner, fængsler mv. er deres økonomiske ansvar.
Endelig mener PTO, at den foreslåede finansiering risikerer at skabe dårlige konkurrencevilkår for udbud af forsikringer for skadeserstatninger, hvilket kan være med til at drive omkostningerne op. Det er afgørende, at vi får en model, som er transparent og baseret på, at ”skadevolder” betaler, og at vi ikke kollektivt hæfter for dårlige kollegaer.
Vi forventer at blive inddraget i det videre arbejde og har et godt samarbejde bl.a. med Dansk Tandsundhed om dette arbejde.
Lovforslaget skal fremlægges i den kommende folketingssamling og træde i kraft i januar 2025 – og det mener PTO bliver svært.
