Delegation – værktøjer og begreber

Værktøjer og begreber
Delegation

Her kan du bl.a. finde viden om delegation og procedurer, som kan hjælpe dig som klinikejer.

Delegation – på den rigtige måde

Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet pjecen ”Værd at vide om delegation af forbeholdt virksomhed i tandklinikker.” Den giver et godt overblik begrebet delegation, og i PTO anbefaler vi, du starter med at læse den, før du arbejder med delegation på klinikken.

Som autoriseret sundhedsperson med forbeholdt virksomhedsområde må tandlæger udfører delegation.

En tandlæge kan delegere alle former for forbeholdt sundhedsfagligvirksomhed med undtagelse af udfærdigelse af recepter og erklæringer til offentlig brug, beslutninger om brug af tvang, samt forundersøgelse og valg af behandling, herunder stille indikation for operative og ikke-operative plast- og porcelænsbehandlinger i kosmetisk øjemed samt tandblegning.

Tandlægers forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed omfatter forebyggelse af instrumentel og medikamentel art, diagnostik og behandling, herunder operativ behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tænder, mund og kæber. I forbindelse hermed kan anvendes lokal analgesi og sedation.

Krav til tandlægers delegation

  1. Udvælge og oplære medhjælp med omhu og samvittighedsfuldhed. Kravet til ekstra uddannelse er en individuel sundhedsfaglig vurdering og afhænger af medhjælps grunduddannelse, erfaring og opgavens sværhedsgrad, herunder risici for komplikationer.
  2. Udføre løbende supervision – kontrol – med udførsel af opgaven. Kravet til interval mellem kontrol er en sundhedsfaglig vurdering og afhænger af medhjælps erfaring og opgavens sværhedsgrad, herunder risici for komplikationer.
  3. Sikre mulighed for, at medhjælp kan få hjælp.
  4. Sikre, at patienten er informeret om, at opgaven foretages af medhjælp.
  5. Sikre skriftlig instruks.

Krav til instruksen

  1. Skriftlig
  2. Indeholder entydig og relevant beskrivelse af opgaven.
  3. Indeholder information om, hvem instruksen henvender sig til.
  4. Indeholder dato for ikrafttrædelse og versionsnummer.
  5. Angivelse af forfatter og ansvarlig tandlæge. Der skal angives én tandlæge, og det er den tandlæge, der lægger sin autorisation til grund for delegationen.

Skabelon

PTO har udarbejdet en skabelon til brug for delegation på klinikken. Du kan blot fjerne PTO-logo.

Hent skabelonen her. 

Gå tilbage

Menu

Få glæde af al vores rådgivning

Bliv medlem af PTO

Som medlem af PTO kan du læse alle tekster og vejledninger.
Vi tilbyder hjælp og rådgivning, når du har brug for det og hjælper dig til at stå stærkere som klinikejer.