Barns sygdom
Generelt
Når dine medarbejderes børn bliver syge, reguleres deres ret til fravær ved barns sygdom i lov og i deres overenskomst. PTO har samlet reglerne fra overenskomsterne i et dokument, så det er nemt for dig at få et overblik over reglerne for hhv. klinikassistenter, tandplejere og tandtekniker.
Barns akut sygdom eller ulykke: Ved akut opstået sygdom har den ene forælder ret til at holde fri fra arbejdet, hvis ens tilstedeværelse er tvingende nødvendig, force majeure. Det gælder også, hvis barnet kommer til skade i skole eller daginstitution. Reglerne findes i lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. Det er ikke nærmere bestemt i loven, hvad der skal forstås ved ”akut opstået sygdom”, som gør den ansattes tilstedeværelse tvingende nødvendig. Men det skal normalt forstås sådan, at fraværet er af kort varighed, 1. sygedag, indtil det har været muligt at tage andre forholdsregler i forhold til den akut opståede sygdom.