Planlæg dit besøg

Dato: Fredag den 4. oktober 2024

StedVINGSTED hotel & konferencecenter,  Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten. 

 

Parkering: Der er GRATIS parkeringspladser omkring Vingsted Centret.

8 Clever ladestandere til el-biler (6 til højre for hovedindgangen og 2 ved Sal B).

 
Åbningstider KlinikDag 2024
  • Registrering og morgenmad: kl. 8:00 – 9:00
  • Dagsprogram: kl. 9:00 – 17:00
  • FESTEN: kl. 18:00 – 24:00

Program 2024

Workshop med tilmelding

Sutureringsteknik – delvis hands-on

OBS! kun for tandlæger

Tilmelding åbner  mandag den 30. september kl. 11.00.

Det er den eneste workshop, der kræver tilmelding i år

Sutureringsteknik med Jan Tagesen, hvor der indgår hands-on øvelser og forudgående tilmelding derfor er nødvendig. Kurset afholdes to gang i løbet af dagen.

Der er plads til 30 deltagere (kun tandlæger) hver gang.

Det er gratis for KlinikDag 2024`s tilmeldte – men der er et begrænset antal pladser, så det er ”først til mølle princippet”, der gælder.

Du kan tilmelde dig her:

  • Sutureringsteknik med Jan Tagesen 1. hold kl 10.00 TILMELDING
  • Sutureringsteknik med Jan Tagesen 2. hold kl 12.45 TILMELDING

Venteliste

Hvis du ikke når at få en plads, så send en mail til pto@pto.dk, så opretter vi en venteliste.

Mød op på dagen – måske er der plads alligevel

Desuden kan du på dagen tjekke ved lokalet, om nogen er frafaldet, og der skulle være en ledig plads.

Navneskilte – gyldig billet på KlinikDag

Når I ankommer til KlinikDag fredag morgen, får I et navneskilt udleveret.

Det fungerer som gyldig billet til KlinikDag. 

Navneskiltet skal bæres synligt hele dagen, dog ikke til FESTEN om aftenen.

For at vi kan printe korrekte navneskilte, skal vi have jer til at tjekke, om navnene er rigtige på jeres faktura. Hvis I opdager fejl eller ændringer, skal I skrive til pto@pto.dk og oplyse det korrekte fornavn, efternavn og titel på deltageren senest den 25. september.

Forplejning

Vi har sørget for jer hele dagen, så I skal ikke smøre madpakker.

Mad og drikkevarer vil blive serveret inde i salen ”Messe & Mad”.

 

  • Morgenmad serveres i tidsrummet kl. 8.00 – 9.00.
  • Frokost kl. 12.00 
  • Eftermiddagskage kl. 15.00
  • Drikkevarer der tilbydes et bredt udvalg af kaffe, te, saft og vand gennem hele dagen fra kl. 8.00 – 17:00.

FESTEN - Skal I med?

Har I også købt billet til FESTEN? Så er der her lidt info, I skal tage stilling til. 

Bordkort – kommer alle med?

Vi har lavet bordkort, som sikrer, at I sidder sammen med jeres kollegaer fra klinikken. 

Derfor er det vigtig, at I giver os besked, hvis en kollega ikke deltager alligevel.

På den måde kan vi rykke jer sammen og undgå tomme pladser. 

Skriv til pto@pto.dk og informer os.

Mad & drikke

Der vil blive serveret en tre-retters menu, inklusiv vinmenu ad libitum og vand.
Der vil også være mulighed for at købe drikkevare i baren for egen regning. 

Efter middagen er drikkevare, for egen regning –  PTO har sørget for gode priser i baren. 

særlige diætbehov eller fødevareallergier

Har I behov for at køkkenet skal tage højde for allergener såsom; nødder, gluten, laktose, skaldyr eller andet? Så tøv ikke med at skrive til os på pto@pto.dk, så vil vi gøre alt for  at imødekomme behovene. 

For at imødekomme dine ønsker er det desuden vigtigt at informere personalet i receptionen på Vingsted Centret, når du ankommer.

Overnatning

Overnatning er IKKE inkluderet i priserne for hverken dagsprogrammet eller FESTEN.
I skal selv huske at booke overnatning – VINGSTED har overnatningsmuligheder, kontakt dem for at høre nærmer. 

Fotografering

KlinikDag / PTO kan optage billede- og videomateriale

Under afholdelse af KlinikDag, vil der forekomme optagelse af billed- og videomateriale. 

Vi har ikke til formål at tage billeder eller video af dig, medmindre det er aftalt, men du kan optræde på billede- eller videomateriale, hvis du tilfældigvis opholder dig i et område, hvor vi optager.

 

Herunder kan du læse nærmere om, hvordan vi behandler optagelser af billeder og film, hvori du kan indgå. 

Formålet med optagelse af video- og billedmateriale
PTO optager generelt billede- og videomateriale på KlinkDag, for at vise stemningen, oplæg og fagmessen. 

Hvis du optræder på sådanne optagelser, er vores formål ikke at vise dig som person, men alene den situation du optræder i. Vi registrerer derfor heller ikke, hvilke personer, der optræder på materialet.

Sådanne optagelser anvendes af PTO til formidling af information til udstillere, gæster og øvrige interessenter i KlinikDag. PTO anvender også sådant materiale til markedsføringsmæssige formål.

Du skal derfor påregne, at optagelserne kan offentliggøres.

 

Grundlaget for vores behandling
Når vi optager og publicerer billede- og videomateriale, hvorpå der optræder identificerbare personer, udgør handlingerne en behandling af personoplysninger.

Vores grundlag for at behandle personoplysninger i sådanne situationer, er en interesseafvejning, jf. GDPR art. 6, stk. 1, litra f. Vores interesser består i at kunne gengive situationer og stemninger fra afholdte KlinikDag i såvel nyhedsformidlingsøjemed samt i markedsføringsøjemed.

Vi behandler alene almindelige typer af personoplysninger. Dvs. typisk alene oplysninger i form af billede af din person under dit besøg.

Hvor længe opbevares optagelserne?
Vi gemmer de færdig redigerede billeder og videomateriale lige så længe vi vurderer, det kan have relevans i forhold til at kunne gengive et retvisende billede af KlinikDag eller så længe optagelsen kan have en historisk betydning for os.

Vi kan derfor ikke på forhånd sige, hvor længe vi behandler oplysninger om de personer, der optræder på billede- og videomateriale, men det kan være i mange år.

 

Dine rettigheder
Efter GDPR kapitel 3 har du en række rettigheder som registreret person.

Dine rettigheder omfatter, at du kan anmode PTO om indsigt i og berigtigelse eller sletning af billede- og videooptagelser, vi behandler om dig, du kan anmode om en begrænsning af PTO’s behandling af oplysningerne, samt du kan gøre indsigelse mod behandling.

Hvis du vil udøve dine oplysninger, skal du give os tilstrækkelige med information til, at vi kan identificere hvilke optagelser, der er tale om, idet vi ikke selv er i besiddelse af oplysninger om din identitet på optagelser.

Hvis du er utilfreds med vores behandling af billede- eller videomateriale, hvorpå du optræder, kan du udøve dine rettigheder, og du kan klage til Datatilsynet på www.datatilsynet.dk

 

Kontakt os
Du kan altid kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores behandling af oplysninger om dig, eller hvis du i øvrigt ønsker at udøve dine rettigheder efter databeskyttelseslovgivningen.

Vores kontaktoplysninger er:

Praktiserende Tandlægers Organisation
Gunnar Clausens Vej 34, 8260 Viby J
Tlf.: 3312 0020
Mail: pto@pto.dk

Ændringer i din bestilling?

KlinikDags afbestillingsregler 

Vi gør opmærksom på vores afbestillingsregler: 

 

  • Afbestilling tidligere end 6 uger før afholdelsen af KlinikDag 2024: Du kan få 100% af kursusafgiften refunderet, mod et gebyr på 250 DKK.
  • Afbestilling mellem 6-4 uger før afholdelsen af KlinikDag 2024: Du kan få 20% af kursusafgiften refunderet.
  • Tilmelding er bindende 4 uger før afholdelsen af KlinikDag 2024. Der ydes ingen refundering.

Afbestilling skal ske på mail til KlinikDag@pto.dk.

Hvis I har behov for at lave ændringer i jeres tilmelding,  skal I hurtigst muligt kontakte os på pto@pto.dk

Kan en medarbejder alligevel ikke deltage?

I kan omkostningsfrit give billetten videre til en anden medarbejder, I skal blot informere KlinikDag om ændringen i deltager. Skriv til pto@pto.dk og oplys følgende: 

  • hvem der ikke deltager 
  • fulde navn samt titel på den nye deltager 
 

Giv os besked inden den 25.september, så sørger vi for, at et navneskilt klar til den nye deltager. 

Kontakt

Har du sprøgsmål eller brug for hjælp?

Vi sidder klar til at svare alle hverdage mellem kl. 9:00 – 15:00

 

Mail: KlinikDag@pto.dk

Tlf.: 3312 0020